Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.
Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.
Rapport fra EVA påpeger virksomhedernes vigtige rolle
Medarbejdere skal vejledes til almen efteruddannelse
Konklusionerne i ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut er helt tydelige.
Hvis man vil sikre løbende efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere, er det afgørende, at virksomheden understøtter medarbejderne. Men den opgave er svær at løse alene - det kræver samarbejde mellem alle parter.
Fælles fokus er afgørende
Hvis flere med mindre gode basale færdigheder skal vælge efteruddannelse i eksempelvis IT, dansk og engelsk, skal virksomheder og udbydere arbejde endnu tættere sammen.
En vigtig konklusion af rapporten er, at udbydernes rolle er afgørende i forhold til at understøtte virksomhedernes uddannelsesindsats.
Det opsøgende arbejde er i høj grad omdrejningspunktet for den løbende kontakt med virksomhederne. Her kan uddannelsesinstitutionerne rådgive og vejlede virksomhederne om planlægning, om det administrative arbejde ved ansøgning og hjemtagning af økonomisk støtte eller ved at tilbyde tilrettelæggelse af undervisningen, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov.
Lad os udbygge samarbejdet - til gavn for både virksomheder og medarbejdere
For at sikre de bedst mulige rammer for efteruddannelse af virksomhedernes medarbejdere, er det VUC-sektorens klare målsætning at danne endnu tættere relationer til virksomheder, organisationer og andre relevante parter.
Det er nemlig afgørende, at alle parter har en fælles forståelse for behov, rammer og muligheder i forhold til at udvikle, planlægge og gennemføre kursusforløb.
Dette opnår vi kun ved at opbygge tætte partnerskaber, hvilket vi i høj grad oplever, at alle parter ønsker.
Lad os styrke og udbygge samarbejdet - til gavn for alle parter.
Du finder rapporten her.