Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Vejen til job er kortere, end Janni troede

Janni er på kontanthjælp. Inden hun prøvede Job i Spil, havde hun svært ved at sætte ord på, hvad fremtiden skal bringe og hvilken branche der er noget for hende.

For Janni har samtalerne med jobcentret om fremtiden været svære. ”Jeg har været uafklaret i forhold til mine ønsker for fremtiden, og jeg har derfor haft svært ved at sætte ord på, hvilken type job der er noget for mig”. Jobcentret har været gode til at komme med forslag, men Janni har ikke altid kunnet se sig selv i de planer, de har foreslået.

Job i Spil fik Janni til at sætte ord på sin fremtid
I forbindelse med et møde hos Jobcenter Assens blev Janni præsenteret for Job i Spil af HF&VUC FYN Glamsbjerg. Job i Spil er et spil og dialogværktøj, der gør ledige klogere på, hvad der skal til for at nå i mål med job og uddannelse. Samtidig giver det den ledige en konkret plan, som kan bruges i samtalen med jobcentret og a-kassen.

For Janni blev Job i Spil en aha-oplevelse. ”Hvorfor er Job i Spil dog ikke blevet opfundet noget før?”, var hendes første reaktion efter at have prøvet spillet. ”Det har virkelig sat nogle tanker i gang hos mig og givet mig nogle ideer, jeg kan gå videre med til min sagsbehandler”. Det at kunne komme med nogle konkrete ideer for sin fremtid betyder også meget for Janni. ”Jeg langt bedre klædt på til at snakke med min sagsbehandler efter at have prøvet Job i Spil. Jeg har gjort mig nogle tanker om mine muligheder, og det gør, at jeg bedre kan påvirke min plan og hvad der kommer til at ske.”

Vejen til job er kortere end Janni troede
Job i Spil har fået Jannis øjne op for, at der slet ikke er så lang vej til job, som hun troede. ”Den første del af spillet gav mig et godt billede af, hvad der skal til for at få forskellige typer af job. Da jeg så kiggede på mine egne færdigheder, fandt jeg ud af, at der slet ikke er så lang vej til det job, jeg gerne vil have.”

Prøv Job i Spil
Vil du også have inspiration til job og uddannelse? Prøv Job i Spil på www.jobispil.dk

Billedet er et stockbillede: Mitchell Orr on Unsplash.

Flere gode historier

Turismeaktører i Nordjylland bliver bedre til tysk
23. september 2020Små turismeaktører i Nordvestjylland går sammen om at blive bedre til tysk Nordvestjylland tiltrækker hvert år millioner af turister, mange af dem er tyskere. For turismeaktørerne er det afgørende at kunne levere et godt serviceniveau og en god kundeoplevelse, og det er derfor en fordel at kunne tysk.
Medarbejderne hos RICOH får undervisning i FVU digital af VUC ERHVERV
15. september 2020Ét kursus blev til tre – VUC har succes med kompetenceudvikling hos Ricoh Tilfældigheder førte til, at serviceteknikerne fra Ricoh kom i gang med et kompetenceudviklingsforløb hos VUC Business Partner i Lyngby. Et kursus i FVU digital, der gav medarbejderne nye digitale kompetencer, blev dog hurtigt så stor en succes, at yderligere to hold startede op. Professionel projektledelse fra VUC, fleksibilitet og kvalitetsundervisning har været nøglen til succes.
Charbroils medarbejdere får undervisning i engelsk af VUC i arbejdstiden
24. april 2020Engelsktimer i fabrikkens kantine styrker både sprog og sammenhold Ti medarbejdere på grillproducenten Char-Broils fabrik i Laurbjerg har haft engelskundervisning i arbejdstiden i fabrikkens kantine. Underviseren er fra Randers HF & VUC, og forløbet har både givet et bedre sprog, større selvtillid og et stærkere sammenhold, fortæller to af deltagerne.