Samfundsfag

Find det niveau, der passer dig herunder

Vil du vide endnu mere om voksen- og efteruddannelse?

Vi har samlet en række links, der kan give dig inspiration

Læs mere

Samfundsfag på C niveau

Hvad er samfundsfag på C niveau?
Samfundsfag C er for dig, der vil være klogere på danske og internationale samfundsforhold. Du lærer om demokrati, politik, økonomi og sociologi.

I samfundsfag på C niveau får du viden om og forståelse af de dynamikker, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Du lærer bl.a. om velfærdssamfundet, politiske beslutningsprocesser og sociale og kulturelle mønstre. Samtidig lærer du at argumentere for dine synspunkter.

Læs mere om på Uddannelsesguiden – ug.dk: Samfundsfag C

Optagelse
For at blive optaget skal du tale med en vejleder hos VUC. Vejlederen hjælper dig med at finde det rigtige niveau for dig.

Prøve
Samfundsfag på C niveau afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor der gives karakter. Du får selvfølgelig et prøvebevis.

Samfundsfag C som overgangskrav til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse (EUX)
Samfundsfag på C niveau er et overgangskrav til hovedforløbet på nogle erhvervsuddannelser med EUX, f.eks. automatik- og procesuddannelsen, bygningsstruktør, entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen og social- og sundhedsassistent.

Er du i tvivl om, hvad overgangskravene til hovedforløbet er? Kontakt dit lokale VUC og tjek evt. overgangskravene ved at finde din uddannelse på Uddannelsesguiden – kig under adgangskrav.

VUC har selvfølgelig også samfundsfag på B og A niveau, hvis du har brug for det.

Det praktiske

Hvor lang tid varer et kursus?
Kursets længde afhænger af, hvilket niveau du tager. Dit lokale VUC kan oplyse dig om længden på kurset.

Niveau
Samfundsfag findes på C, B og A niveau, hvor A er det højeste niveau.

Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen foregår hos VUC eller i nogle tilfælde online.

Hvad koster det?
550 kr.

Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling. Prisen afhænger af, hvilket fag du tager. Du kan beregne en vejledende pris HER.

Læs mere om mulighederne for løntabsgodtgørelse og mulighederne for støtte via kompetencefonde HER.

Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt dit lokale VUC for at høre om mulighederne for at komme i gang med HF-enkeltfag. Du finder dit lokale VUC HER.

Vejen til mere viden


Hos VUC kan du få undervisning i samfundsfag på flere forskellige niveauer