Engelsk

Find det niveau, der passer dig herunder

Vil du vide endnu mere om voksen- og efteruddannelse?

Vi har samlet en række links, der kan give dig inspiration

Læs mere

Engelsk på C niveau

Hvad er engelsk på C niveau?
Engelsk C er for dig, der vil være bedre til at udtrykke dig forståeligt og sammenhængende på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

I engelsk på C niveau bliver du bedre til forstå, tale, læse og skrive engelsk. Du får bl.a. udvidet dit ordforråd, og du lærer at formidle viden på engelsk. Du arbejder med grammatik og analyse af forskellige typer af tekster. Derudover får du en grundlæggende viden om kultur, historie og samfundsforhold i Storbritannien og USA.

Læs mere om på Uddannelsesguiden – ug.dk: Engelsk C

Optagelse
For at blive optaget skal du tale med en vejleder hos VUC. Vejlederen hjælper dig med at finde det rigtige niveau for dig.

Prøve
Engelsk på C niveau afsluttes med en mundtlig eksamen, hvor der gives karakter. Du får selvfølgelig et prøvebevis.

Engelsk C som overgangskrav til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse (EUX)
Engelsk på C niveau er et overgangskrav til hovedforløbet på nogle erhvervsuddannelser med EUX, f.eks. ernæringsassistent, elektriker, smed, murer og pædagogisk assistent.

Er du i tvivl om, hvad overgangskravene til hovedforløbet er? Kontakt dit lokale VUC og tjek evt. overgangskravene ved at finde din uddannelse på Uddannelsesguiden – kig under adgangskrav.

VUC har selvfølgelig også engelsk på B og A niveau, hvis du har brug for det.

Det praktiske

Hvor lang tid varer et kursus?
Kursets længde afhænger af, hvilket niveau du tager. Dit lokale VUC kan oplyse dig om længden på kurset.

Niveau
Engelsk findes på C, B og A niveau, hvor A er det højeste niveau.

Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen foregår hos VUC eller i nogle tilfælde online.

Hvad koster det?
550 kr.

Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling. Prisen afhænger af, hvilket fag du tager. Du kan beregne en vejledende pris HER.

Læs mere om mulighederne for løntabsgodtgørelse og mulighederne for støtte via kompetencefonde HER.

Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt dit lokale VUC for at høre om mulighederne for at komme i gang med HF-enkeltfag. Du finder dit lokale VUC HER.

Vejen til mere viden


Hos VUC kan du få undervisning i engelsk på alle niveauer