Dansk som andetsprog

Find det niveau, der passer dig herunder

Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Grundlæggende dansk for tosprogede (FVU start)

Hvad er undervisning i grundlæggende dansk for tosprogede?
Undervisning i grundlæggende dansk for tosprogede gør medarbejdere, der har dansk som andetsprog bedre til at tale, læse og skrive dansk. De bliver primært bedre til at tale dansk, men de bliver også bedre til at læse, forstå og skrive beskeder samt instruktioner.

Medarbejderne arbejder med udtryk og materiale, de kender fra deres hverdag.

Hvad får medarbejderne og virksomheden ud af at deltage?
På langt de fleste virksomheder er dansk det fælles sprog. Det er derfor afgørende, at medarbejderne kan tale og forstå dansk. Medarbejderne skal kunne modtage både mundtlige og skriftlige informationer, og de skal kunne kommunikere med deres kolleger.

Når de tosprogede medarbejdere har styr på det danske, kan det være med til at sikre, at arbejdsopgaver bliver udført både hurtigere og mere korrekt. Det kan aflæses på virksomhedens bundlinje.

Bedre danskfærdigheder er også med til, at medarbejderne øger deres værdi for virksomheden og for dem selv. De får lettere ved at løse deres arbejdsopgaver, og de får et større udbytte af anden opkvalificering. Det er med til at booste virksomhedens konkurrenceevne.

Hvordan er undervisningen tilrettelagt?
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i virksomhedens behov og medarbejderens hverdag. Undervisningen er tilpasset jeres branche og den enkelte medarbejders niveau.

Vi anvender materialer fra virksomheden, f.eks. billeder, mails, arbejdssedler, manualer og faglige instruktioner. IT er en naturlig del af undervisningen.

Optagelseskrav
Inden medarbejderne starter, giver VUC deres kompetencer og niveau et tjek. Det gør vi for at sikre, at medarbejderne får tilbudt den rette undervisning.

Det praktiske

Hvor lang tid varer et kursus?
Kurset har et omfang på 30-60 timer.

Undervisningen kan tilrettelægges som et intensivt forløb eller over en længere periode. Hvis I vil søge løntabsgodtgørelse, skal I dog have minimum 3 timers undervisning om ugen.

Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen kan foregå hos jer på virksomheden, hos os på VUC eller i nogle tilfælde online.

Hvad koster det?
Det er gratis at deltage.

Læs mere om mulighed for løntabsgodtgørelse og støtte via kompetencefondeher

Hvordan kommer vi i gang?
Hvis du vil høre mere om mulighederne for undervisning, skal du kontakte dit lokale VUC.


Se andre FVU-fag

Forløbet

  1. Indledende møde på virksomheden
  2. Planlægningsmøde på virksomheden
  3. Informationsmøde for medarbejderne
  4. Tjek af medarbejdernes færdigheder
  1. Ansøgning om løntabsgodtgørelse
  2. Undervisning
  3. Evaluering

Hos VUC kan du få undervisning i dansk på alle niveauer