Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.
Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.
Kan man bruge psykologisk teori i udvikling af et spil til jobsøgende?
Ja, det tror vi på, og vi kan også bevise det.
Dette er ikke set før. Et spil, der rummer et dialogværktøj, som gør det mere anvendeligt og brugbart i samtalen med den ledige.
VUC-sektoren har udviklet et nyt og innovativt digitalt dialogværktøj - Job i Spil - til at kvalificere samtalen mellem den ledige og sagsbehandleren, når samtalen falder på jobskifte, uddannelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen af dialogværktøjet tog en spændende drejning, da vi inddrog vitaliseringsteorien. Samtaleteknikker og teorien bidrog og kvalificerede dialogværktøjet samt selve samtalen.
Ideen fra starten var, at den ledige skulle kunne spille sig frem til sit drømmejob. I processen opdagede vi, at spillet ikke kun skulle handle om drømmejobbet, men især også om hvordan man finder derhen. Vi blev derfor optaget af, at spillet skulle være et dialogværktøj, som tager udgangspunkt i teorien om, hvordan man skaber psykologisk ilt, balance og et bredere kompetencebegreb.
Derfor blev Morten Munch, direktør hos Center for Vitaliserende Samtaler, inddraget i projektet og koblet til udviklingsgruppen.
Vitaliseringsteorien, som er udviklet af professor Jan Tønnesvang fra Aarhus Universitet, blev en del - en vital del - af den samtale, som den ledige skal have med sagsbehandleren. Efter kvalificeringen af dialogværktøjet blev spillet et værktøj, som sagsbehandlerne kan bruge i deres samtale med den ledige.
Dette ændrede vores måde at tænke på
Fra at være et spil om job og uddannelse, blev det til et dialogværktøj om personlig udvikling og en opmærksomhed på egne kompetencer og ønsker for fremtiden.
Derfor blev det digitale dialogværktøj udvidet for at give yderligere mening i den efterfølgende samtale. Flere versioner af vitaliseringsmodellen blev introduceret til kvalificeringen af samtalen med den ledige. Dette betød, at metode og de spørgsmål, som stilles i det digitale dialogværktøj, skulle opbygges anderledes. De fik direkte reference ind i vitaliseringsteorien.
VUC-sektoren har i samarbejde med flere interessenter og med udgangspunkt i spilelementet og vitaliseringsteorin koblet metode og teori på en ny måde, som gerne skal give den ledige motivation og nysgerrighed på nye job- og uddannelsesmuligheder. Inspiration og mod til at prøve nye veje.
Med dette digitale dialogværktøj, bliver den lediges forberedelse til samtalen med sagsbehandleren dybere, idet dialogværktøjet lægger op til en selvrefleksion af de kompetencer, som den ledige har, og dermed skaber et større udbytte for den ledige.
For mere information kontakt VEU-chef Michael Fjeldsted,
mfj@vuc-erhverv.dk, 23 99 28 23
Prøv Job i Spil: www.jobispil.dk