
Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.
Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.
Jobcentre og a-kasser: "Et spændende nyt værktøj"
40 medarbejdere fra jobcentre og a-kasser i Region Midtjylland var onsdag den 18/9 samlet i Silkeborg til en workshop om læse-, skrive- og regnevanskeligheder arrangeret af VUC-sektoren.
Workshoppen var et led i det landsdækkende projekt Job i spil, som skal styrke kompetencerne for medarbejdere hos jobcentre og a-kasser i forhold til at identificere og motivere ledige med læse-, skrive- og regneudfordringer.
Projekt Job i spils innovative digitale dialogværktøj, som også blev præsenteret på workshoppen, fik de rosende ord "et spændende nyt værktøj" med på vejen. Deltagerne gav udtryk for, at det vil bidrage til at give den ledige en endnu højere grad af lyst til og ansvar for at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig mente de, at dialogværktøjet giver en visuel synliggørelse af vejen mod job og uddannelse, hvilket tilfører en ekstra dimension i samtalen med den ledige.
Deltagerne på workshoppen gik fra dagen med ny viden og nye værktøjer til at hjælpe ledige med læse-, skrive- og regneudfordringer. De forskellige vinkler på emnet gav dem indsigt i, hvordan udfordringerne kommer til udtryk, og hvordan både de og VUC kan støtte op om at styrke den lediges færdigheder.