Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Job i spils digitale dialogværktøj præsenteret i Slagelse

Halvdelen af landets jobcentre og a-kasser deltager over de næste to år i VUC's kompetenceudviklingsprojekt JOB I SPIL, som sigter mod at hjælpe ledige i job og uddannelse.

En central del af projektet er et innovativt digitalt dialogværktøj i form af et spil, der skal bidrage til at identificere og motivere ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder.

"Vi ved af erfaring, at det kan være vanskeligt at tale med borgere om læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Det er for mange et meget følsomt emne. Derfor er den legende tilgang med et digitalt spil et rigtig godt dialogværktøj for jobcentre og a-kasser til at få en målrettet samtale med den ledige om færdigheder og muligheder i forhold til job og uddannelse," fortæller erhvervschef fra VUC Storstrøm, Flemming Nielsen

Onsdag den 2/10 blev der afholdt workshop for medarbejdere fra jobcentre og a-kasser i Region Sjælland, hvor de fik viden om dialogværktøjet samt læse-, skrive- og regnevanskeligheder. En deltager udtalte: "Dialogværktøjet giver ledige en brugerinddragelse i forhold til at afdække mulighederne for job og uddannelse, som ikke er set før. Det er en helt ny og spændende måde at skabe motivation på".

Fakta

600.000 danskere har svært ved at læse og skrive.

500.000 har svært ved at regne.

Der er 100.000 fuldtidsledige i Danmark.

10.000 ledige forventes i en toårig periode at benytte dialogværktøjet Job i spil.

Hvis du vil høre mere om projekt Job i spil, er du velkommen til at kontakte:

Flemming Nielsen
Erhvervschef, VUC Storstrøm
Tlf.: 21 47 46 22
(henvendelser vedr. regional projektindsats i Region Sjælland)

Michael Fjeldsted
VEU-chef
Tlf.: 23 99 28 23
(henvendelser vedr. national projektindsats)

Flere gode historier

Turismeaktører i Nordjylland bliver bedre til tysk
23. september 2020Små turismeaktører i Nordvestjylland går sammen om at blive bedre til tysk Nordvestjylland tiltrækker hvert år millioner af turister, mange af dem er tyskere. For turismeaktørerne er det afgørende at kunne levere et godt serviceniveau og en god kundeoplevelse, og det er derfor en fordel at kunne tysk.
Medarbejderne hos RICOH får undervisning i FVU digital af VUC ERHVERV
15. september 2020Ét kursus blev til tre – VUC har succes med kompetenceudvikling hos Ricoh Tilfældigheder førte til, at serviceteknikerne fra Ricoh kom i gang med et kompetenceudviklingsforløb hos VUC Business Partner i Lyngby. Et kursus i FVU digital, der gav medarbejderne nye digitale kompetencer, blev dog hurtigt så stor en succes, at yderligere to hold startede op. Professionel projektledelse fra VUC, fleksibilitet og kvalitetsundervisning har været nøglen til succes.
Charbroils medarbejdere får undervisning i engelsk af VUC i arbejdstiden
24. april 2020Engelsktimer i fabrikkens kantine styrker både sprog og sammenhold Ti medarbejdere på grillproducenten Char-Broils fabrik i Laurbjerg har haft engelskundervisning i arbejdstiden i fabrikkens kantine. Underviseren er fra Randers HF & VUC, og forløbet har både givet et bedre sprog, større selvtillid og et stærkere sammenhold, fortæller to af deltagerne.