Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Fælles fokus på Ordblindeundervisning for voksne

Stor interesse for landsdækkende OBU-seminar på VEU-området
I samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet havde VUC ERHVERV inviteret alle landets udbydere til landsdækkende OBU-seminar, hvor der var særskilt på ordblindeundervisning for voksne. Det blev til en rigtig god dag i Odense med spændende og relevante oplæg, og hvor der også var tid til dialog og erfaringsudveksling.

Brug for fælles indsatser
Deltagerne på dagen var primært undervisere fra landets mange udbydere af ordblindeundervisning for voksne. For os som arrangører er den overvældende interesse for deltagelse et synligt bevis på, at der i høj grad er lyst til og behov for, at landets undervisere har mulighed for at mødes på tværs af institutionerne. Og energien i rummet var et tydeligt bevis på, at der blandt landets udbydere er kæmpe interesse for fælles indsatser og udvikling  på området.

Engagementet var stort fra både oplægsholdere og deltagere, hvilket kom til udtryk i både stor spørgelyst, fælles dialog og lyst til erfaringsudveksling. 
Fra STUK præsenterede Susanne Anthony de nye initiativer i Ordblindepakke V samt aftalerne i den seneste VEU-trepartsaftale, hvorefter Marie Wolter Bertelsen fra Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder orienterede om deres arbejde, samt gennemgik deres fokusområder og indsatser på VEU-området. 
Som dagens sidste oplægsholder, var Keld Yding Sørensen fra HF & VUC FYN inviteret til at fortælle om sin inddragelse af AI i ordblinde-undervisningen - herunder hvilket pædagogiske og didaktiske overvejelser, der bør gøres ved inddragelse af ny teknologi.

Vi vender tilbage næste år
Fra STUK og VUC ERHVERV skal der lyde en stor tak til både oplægsholdere og deltagere for en god dag med fælles fokus. Og som aftalt på seminaret, vil vi i efteråret invitere alle udbydere til webinarer, hvor vi kan fortsætte dialogen og i fællesskab udvikle på vores indsatser for folk i målgruppen.

Og vi kan allerede nu godt løfte sløret for, at vi også i 2025 vil invitere alle landets udbydere til fælles OBU-seminar 😊

Du finder billeder fra seminaret via dette link.

Flere gode historier

Turismeaktører i Nordjylland bliver bedre til tysk
23. september 2020Små turismeaktører i Nordvestjylland går sammen om at blive bedre til tysk Nordvestjylland tiltrækker hvert år millioner af turister, mange af dem er tyskere. For turismeaktørerne er det afgørende at kunne levere et godt serviceniveau og en god kundeoplevelse, og det er derfor en fordel at kunne tysk.
Medarbejderne hos RICOH får undervisning i FVU digital af VUC ERHVERV
15. september 2020Ét kursus blev til tre – VUC har succes med kompetenceudvikling hos Ricoh Tilfældigheder førte til, at serviceteknikerne fra Ricoh kom i gang med et kompetenceudviklingsforløb hos VUC Business Partner i Lyngby. Et kursus i FVU digital, der gav medarbejderne nye digitale kompetencer, blev dog hurtigt så stor en succes, at yderligere to hold startede op. Professionel projektledelse fra VUC, fleksibilitet og kvalitetsundervisning har været nøglen til succes.