Naturvidenskab

9. og 10. klasse - AVU

Vil du vide endnu mere om voksen- og efteruddannelse?

Vi har samlet en række links, der kan give dig inspiration

Læs mere

9. og 10. klasse naturvidenskab (AVU)

Hvad er AVU naturvidenskab?
AVU naturvidenskab er for dig, der vil have en bred naturfaglig viden. Det er et sciencefag, hvor du får en forståelse for sammenhængen mellem menneske, natur, teknik og sundhed.

I naturvidenskab får du viden om elementer fra både biologi, kemi, fysik og naturgeografi. Du lærer bl.a. om grundstoffer, kroppens organer og kredsløb, solsystemet, kemiske reaktioner, kostens bestanddele, klima og bæredygtighed samt DNA.

Niveau
Naturvidenskab på VUC findes på 4 niveauer: G niveau svarer til 9. klasse, F niveau er mellem 9. og 10. klasse, og E niveau svarer til 10. klasse. Det afsluttende D niveau ligger mellem 10. klasse og gymnasialt niveau.

Læs mere om de forskellige niveauer på Uddannelsesguiden - ug.dk:

Naturvidenskab G, Naturvidenskab F, Naturvidenskab E, Naturvidenskab D

Optagelse
Du skal være fyldt 25 år. For at blive optaget skal du tale med en vejleder hos VUC. Vejlederen hjælper dig med at finde det rigtige niveau for dig.

Prøve
Naturvidenskab på G og D niveau afsluttes med en mundtlig prøve, hvor der gives karakter. Du får selvfølgelig et prøvebevis. I naturvidenskab F og E afslutter du med en intern evaluering, hvor der ikke gives karakter. Du får selvfølgelig et deltagerbevis.

Naturvidenskab som overgangskrav til hovedforløbet på en erhvervsuddannelse
Naturvidenskab/naturfag er et overgangskrav til hovedforløbet på nogle erhvervsuddannelser, f.eks. social- og sundhedsassistent, bygningsmaler, buschauffør og industrioperatør. Du skal typisk have bestået eller gennemført naturvidenskab/naturfag på minimum F eller E niveau.

Er du i tvivl om, hvad overgangskravene til hovedforløbet er? Kontakt dit lokale VUC og tjek evt. overgangskravene ved at finde din uddannelse på Uddannelsesguiden - kig under adgangskrav.

Det praktiske

Hvor lang tid varer et kursus?
Kontakt dit lokale VUC for at få oplyst længden på kurset.

Find dit lokale VUC HER.

Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen foregår hos VUC eller i nogle tilfælde online.

Hvad koster det?
130 kr. pr. niveau.

Hvis du har en videregående uddannelse, skal du betale fuld deltagerbetaling. Prisen afhænger af, hvilket fag du tager. Du kan beregne en vejledende pris HER.

Mulighed for økonomisk støtte
Læs mere om mulighederne for løntabsgodtgørelse og mulighederne for støtte via kompetencefonde HER.

Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt dit lokale VUC for at høre om mulighederne for at komme i gang med AVU.

Du finder dit lokale VUC HER.


Se andre fag på 9. og 10. klasses niveau

Vejen til mere viden

Niveauer på VUC

Hos VUC kan du få undervisning i naturvidenskab på 9. og 10. klasses niveau