VUC ERHVERV's holdning
Efteruddannelse - det er altså bare noget BØVL!!
VUC-sektoren er eksperter i uddannelse. Vi er fleksible og hurtige i planlægningen med virksomhederne. I kan derfor trygt overlade uddannelses-BØVLET til os.
Det kan være besværligt at planlægge efteruddannelse for virksomhederne
Covid-19 har gjort livet besværligt for os alle og specielt for de virksomheder, som står med overskud af gode kolleger. Det gælder både om at holde på de gode kolleger og en nogenlunde sund økonomi. Covid-19 er også en periode, og vi skal også være klar til tiden efter, men bruge tiden fornuftigt. Derfor mener VUC ERHVERV, at endnu flere bør benytte efter- og videreuddannelse.
Det kan være besværligt for virksomheden både at planlægge den kommende periode, søge om lønkompensation, skaffe og pleje kunder under de nye restriktioner og så planlægge uddannelse for kollegerne. Det bliver næsten for meget og så er en fyring måske nemmere.
VUC-sektoren er klar til at planlægge efteruddannelse for virksomhederne
VUC-sektoren oplever ikke planlægning af uddannelsesforløb som BØVL og er klar til at planlægge for virksomheder, der gerne vil efter- og videreuddanne personalet. VUC’erne er eksperter i uddannelser, og kan derfor både planlægge forløb, undervise og hjælpe med at søge lønkompensation. VUC er fleksible og hurtige i planlægning med virksomhederne.
VUC tager bøvlet
De fleste virksomheder har en uddannelsesstrategi og den kan nemmest eksekveres i en periode hvor virksomheden har mindre travlt. Det gavner virksomheden og den enkelte medarbejder. Udførsel af en uddannelsesstrategi kan være kompleks ligesom alle andre strategier, men VUC er eksperter på dette område. Overlad derfor trygt alt uddannelses-BØVL til VUC-erne. Virksomhederne vil opleve en nem proces mht. implementering af virksomhedens uddannelsesstrategi.